min.palet

Mit navn er Michella, og det er mig, der står bag min.palet.Jeg har aldrig set mig selv som kreativ, men i en travl hverdag med familie og arbejde fandt jeg (lidt tilfældigt) ud af, hvor meget det betyder at skabe noget med hænderne.

Det hele startede, da jeg malede med min søn. Den ro og glæde, jeg mærkede i den stund, satte gang i noget nyt, som jeg ikke anede, ville føre mig til, hvor jeg er i dag. Senere, under min barsel i sommeren 2024, fandt jeg ind i frihåndsbroderiet, og siden har jeg været helt optaget af tråde, tekstiler og farver.

I dag er min.palet blevet mit frirum. Et sted, hvor jeg deler min kreative rejse med broderi, visible mending, akvarel og små eksperimenter på symaskinen. Og hvem ved, hvad næste kreative projekt bliver? En ting er sikkert: jeg elsker at dele hele processen - både det, der lykkes, og det, der driller. For kreativitet handler ikke om at være perfekt, men om at turde lege, fejle og lære. Alt sammen noget jeg ønsker at give videre.

Min primære inspiration kommer fra naturen - alt det, der bor og gror omkring os - og fra ønsket om at skabe noget unikt og personligt og gerne med fokus på genbrug og bæredygtighed. Mit håb er at inspirere andre til at dekorere og reparere tøj og andre tekstiler med broderi.

Tak fordi du følger med. 

Se alle opskrifter

 Følg med på Instagram @min.palet 

Her deler jeg løbende ud af mig, mit univers og min kreative rejse.